Saluminati
Navnet Saluminati fortæller, at vi har viden om saltning og modning af kød. Vores mål er at producere lufttørrede produkter med en anderledes tilgang. Vi er beliggende midt ude i den sydsjællandske natur omgivet af marker skov og sø, som danner de perfekte rammer. Vi har indgået et kompromis med naturen. Processerne i vores arbejde er meget tidskrævende under nordiske klimabetingelser men helt essentielle for det ønskede resultat. Vi er lykkedes med at skabe lufttørrede pølser i samarbejde med naturen, der er smukke, dufter fantastisk og har et uhørt højt smagsniveau.